Viser opslag med etiketten Julia Child. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julia Child. Vis alle opslag

mandag den 23. november 2009

Confit de canard...

Nå, nu har det værste chok lagt sig. Jeg er langt fra på toppen og trænger til at hvile mig, spise god mad og komme i biffen i aften og se 'Luftkastellet der blev sprængt'. Det er ikke blevet til så meget madlavning her den sidste uge, men lidt trøstemad til Max fik jeg da flikket sammen. 

Jeg havde jo 8 dl andefedt fra min mortensand som jeg gerne ville bruge til noget lækkert. Der er nemlig meget trøst i kød der er simret mørt i fedt. Det er SANDT! Jeg har set det lavet rundt på diverse blogs og fandt inspiration her og her. 

Ingredienserne først: 2 optøede andelår. Andefedt. Timian, sorte peberkorn, 3 enebær, hvidløg, laurbærblad og salt.

Hak enebær, 2 fed hvidløg og lidt timian sammen med salt. 

Trim andelårene og dup dem tørre med køkkenrulle. smør krydderblandingen på snitfladerne og pak lårene godt ind. Trækker på køl i 12 - 24 timer (mine trak, af tidsnød, kun 4 timer).

Andefedtet smeltes i en gryde og tilsættes hele sorte peberkorn, laurbærblad, hele hvidløgsfed og timianstilke.

Krydderblandingen tørres af lårene og de kommes i et fad/gryde og gøres klar til ovnen.

Det krydrede andefedt hældes over, det er vigtigt at det dækker kødet helt. Ovnen tændes på 140°C.

Et stykke bagepapir klippes til og lægges over. Et rigtigt låg ville danne kondens, som så ville dryppe ned i fedtet.

Giv andelårene 1 time ved 140°C. Skru så ned på 100°C og giv dem 2 timer. Pas på ikke at glide i dit eget savl så længe, det dufter utroligt godt. Efter de 3 timer tages lårene ud og bagepapiret fjernes. Jeg syntes at de så rigtig skuffende og blege ud. Men da jeg havde set det færdige resultat andre steder var jeg fortrøstningsfuld. Det skulle nok virke! 

Da lårene var kølet lidt kom de i et andet fad og blev dækkede med fedtet. De stod derefter på køl i 2 døgn mens de 'modnede'.

Inden de skal laves helt færdige tages de forsigtigt op af fedtet (som derefter smeltes i en gryde, sigtes, køles af og fryses - det kan nemlig genbruges). Pas på, de er så møre at de let kan gå helt fra hinanden.

Først fik de 15 minutter ved 175°C og så lige 4-5 minutter under grillen. Så begyndte det at ligne noget. Både kattene og Max lavede de der 'gi' mig, gi' mig, gi' mig' lyde. Men det duftede altså også fuldstændig fortryllende.  

Andelårene blev serveret med en grov kartoffelkompot, min hjemmelavede rødkål, råkost af rosenkål og gulerod. Hånden på hjertet, det er en færdigkøbt andesauce (undskyld Julia) fra Irma! Men den blev kælet lidt for og tilsmagt med rødkålsgastrik.

Kødet? Det var SMØRMØRT og velsmagende så det næsten var uanstændigt.

søndag den 25. oktober 2009

En engel ved mit bord (part IV)...

Yikes, tog jeg virkelig så mange billeder i fredags? Det står lidt som i en døs, for jeg var godt nok sløj. Det var et vanvittigt projekt at gå i gang med, når jeg burde ha' siddet under et tæppe og slupret suppe. Men 'Julie & Julia' spøgte jo i baghovedet og det kriblede i fingrene for at lave 'rigtig' mad. Det blev en god middag a'la Julia Child, men sikke en omgang. De lyde Max lavede mens han spiste var dog det hele værd. With love, I cook - for love, I cook!

Dagens stegeemne var lækkert fersk lam fra New Zealand (købt i Irma). Kødet blev taget ud af køleskabet i god tid, så det kunne ryste den værste kulde af sig. Inden stegning blev det duppet grundigt med køkkenrulle, for at give den bedste betingelse for en optimal stegeskorpe. 

Lamsebamserne blev først brunet godt af i en blanding af SMØR og olivenolie. Derefter kom de op i et ildfast fad, fik et godt skud salt og peber og kom derefter i en 200°C ovn i ca 15 minutter. Hvilede overdækket i 5 minutter inden tranchering. Og så var der ENDELIG mad!

Rosastegt lammefilet m/ kartoffel-pastinakpuré, kejserhatte, sauteret rosenkål, gulerod og sauce vin rouge.

Efter middagen blev saucen og skyen fra lammet pakket i poser til fryseren. Saucen vil blive brugt juleaften og lammeskyen til en indisk gryderet (der var også ca halvdelen af kødet tilbage, som ligeledes kom i fryseren).

De sørgelige rester. Dette vil blive husket som dagen hvor vi åd en hel pakke SMØR til middag!

OMG! Sikke et køkken det efterlod. Det hele fik bare lov til at sejle bagefter. Jeg var helt færdig og skulle bare sidde lige så stille og nippe til et glas rødvin. Lørdag stod Max op og ordnede det hele mens jeg hvilede på sofaen. God stil!

Der er ikke noget at sige til at halv- og helfabrikata er blevet så populære i de moderne husholdninger. Det tager jo vildt langt tid at lave sådan et måltid fra bunden af. Og det her var jo endda kun en ret, tænk hvis jeg skulle ha' lavet forret og dessert også. Gys! Men escargots og chokolademousse havde nu også været mere end vi kunne klemme ned. (Det er så løgn, men lad nu det ligge). Men det var fedt at lave både sauce, puré, garniture og kød helt fra bunden i Julias ånd.

   BON APPÉTIT!

En engel ved mit bord (part III)...

Der skulle jo også noget garniture til fredagens middag a'la Julia Child. Garnituren bestod af blandt andet af rosenkål. Der havde været en stok med i sidste uges 'Dogmekasse' og den skulle under kærlig behandling.

Jeg ELSKER når grøntsagerne kommer på den måde. Det er sgu da dogme der vil noget.

Det tager lidt tid at klargøre rosenkål, men det er bestemt umagen værd. Behandlet nænsomt kan de være en stor delikatesse. Bliver de derimod mishandlet, kan de være en pine at klemme ned. Og ja, jeg taler jo af bitter erfaring!

For at minimere tilberedningstiden, snittede jeg de små fine rosenkål i grove skiver. Lige inden servering fik de et knald på en varm pande, i SMØR. Efter ca 30 sek blev de overhældt med ½ dl kogende vand og fik lagt låg på. De dampede færdig på ca 3 min og blev tilsmagt med salt og peber.

Vi fik også lidt Kejserhatte til. De var at finde i ugens 'KUK Kasse'.

Husk: rigeligt SMØR ☺

På en varm pande ristes svampene. Det er vigtigt ikke at komme for mange på af gangen. "Don't crowd the mushrooms" som Julia siger. Hvis man kommer for mange svampe på panden, vil de væske for meget og forhindre dannelsen af stegeskorpe.

De gyldne, ristede svampe, kom (efter krydring med salt og peber) til afdrypning på fedtsugende papir. Lige inden servering fik de 10 sekunder i mikroovnen. Sorry, Julia - det skulle gå stærkt.

Det var så saucen, puréen og garnituren, nu mangler der kun kødet. 

BON APPÉTIT!

En engel ved mit bord (part II)...

Fredagens middag a'la Julia Child var en kæmpe omgang i køkkenet. Der var så mange forskellige delelementer der skulle være færdige på en gang. 

Rosastegt lammefilet m/ kartoffel-pastinakpuré, kejserhatte, sauteret rosenkål, gulerod og sauce vin rouge.

Saucen begyndte jeg på allerede kl 10 om formiddagen. Garnituren (svampe og rosenkål) og kødet blev først lavet lige inden servering. Puréen lavede jeg om eftermiddagen, da den holder sig fin og nemt kan genopvarmes.   

Puréen blev lavet ca 750 g kartoffel og 150 g pastinak. Disse økologiske pastinakker har en meget potent smag og smager godt igennem. Derfor kom jeg ikke så mange i, der skulle bare være et hint af pastinak. Grøntsagerne blev skrællede og skåret i grove stykker, der simrede møre i letsaltet vand i ca 35 minutter. Vandet blev hældt fra og grøntsagerne dampede tørre i den varme gryde. 

Det er en lidt omstændig proces at lave en puré. Først presses kartoflerne og pastinakkerne igennem et 'sne-jern'. 

Det giver en fin 'sne' som sagtens kan serveres til gryderetter og deslige.

Derefter passeres 'sneen' igennem en sigte. Det er hårdt arbejde for mine fibro-hænder, så jeg måtte ha' lidt hjælp af Max.

Det gav en nogenlunde fin 'mos'.

SMØR til saucen (125 g) og SMØR til puréen (150 g). Det er meget, men er med til at give en helt fantastisk smag og konsistens.

150 g blødt SMØR arbejdes ind i den varme mos, lidt efter lidt.

Og røres derefter til en puré med en opvarmet blanding af 1½ dl fløde og 1½ dl mælk. Smages til med salt og hvid peber.

Ønskes en finere puré, kan den passeres igennem en (fintmasket) sigte igen. Det GAD jeg bare ikke! Lige inden servering varmede jeg puréen i en gryde med lidt ekstra fløde.

  BON APPÉTIT!

lørdag den 24. oktober 2009

En engel ved mit bord (part I)...

Jeg har fået en ordentlig en på gastronomien. Så det synger! I torsdags sendte Max, Sif og jeg i biografen for at se 'Julie & Julia'. Han syntes at sådan et par madnørder som os fortjente den oplevelse. Det var en helt fantastisk film, vi grinede og savlede på skift i de godt 2 timer filmen varede. Vi dansede derfra, helt kulrede af madlavningsglæde og gik straks i Irma for at proviantere. Det var meningen at jeg ville hjem og lave noget rigtig fancy mad, men jeg var jo trods alt stadig syg. På vej hjem i bussen besluttede jeg mig for at lave en hurtig suppe og så gemme det store show til fredag. Jeg gider ikke skrive så meget om selve filmen, Sif har skrevet noget rigtig godt om den her. [Dog vil jeg lige sige at når min blog skal filmatiseres, skal jeg spilles af enten Kate Winslet eller Toni Collette (evt Sidse Babett Knudsen hvis det 'kun' bliver en dansk produktion)].

Julia Child er mit nye idol!. Jeg elsker hendes tilgang til den klassiske franske kogekunst og hendes fokus på nydelse. Selvfølgelig har jeg snuset lidt til det klassiske franske køkken (Cuisine classique) med de tunge og de ægte saucer og den slags. De seneste år er det eneste franske mad jeg har lavet, dog været 'nouvelle cuisine'. Men nu skal jeg lige love for at jeg har fået fikse idéer. Selv om hun er død og borte, sidder Julia nu til bords hos os om fredagen. I disse tider er der så meget fokus på sundhed og velvære (kernesund = kerneond). Det virker som om der er lidt for mange løftede pegefingre og lidt for lidt skamløs nydelse. Ja, jeg er ked af at være overvægtig og vil gerne tabe mig. Men jeg vil sgu også spise skønne ting og nyde de lækkerier som livet har at byde på. Spiser man en god, grov økologisk basiskost, er der altså også plads i kaloriebudgettet til at skeje ud en gang imellem. Der er mange mennesker der skejer ud ved at spise slik, chips og andre usunde fødevarer proppet med hvidt sukker og dårligt palmefedt. Jeg vælger at skeje ud med økologisk SMØR i rå mængder. Og denne weekend vil gå over i historien, som den hvor vi delte en hel pakke til et måltid ☺

Der blev ingen bøf til vores 'bøf-fredag', men det blev derimod til Rosastegt lammefilet m/ kartoffel-pastinakpuré, kejserhatte, sauteret rosenkål, gulerod og sauce vin rouge.

Med Julia i hjertet gik jeg i gang i køkkenet fredag formiddag kl 10. Det her indlæg kommer kun til at omhandle saucen. Der kommer flere senere med garnituren, puréen og kødet.

Klassisk fransk kogekunst er teknik, teknik, teknik. Jeg lagde ud med at snitte brunoise af gulerødder til sauce og garniture. (Det er meget små tern på ca 3 x 3 mm).

Det der adskiller den klassiske franske kogekunst fra 'Nouvelle cuisine' er blandt andet de fede saucer. Men Julia ELSKEDE jo det klassiske køkkens brug af SMØR, så jeg måtte bare lave en fancy sauce fra bunden. Basen til saucen var brunoise af 2 gulerødder, 2 pastinakker og 3 rødløg, 2 fed hvidløg, 2 laurbærblade og 20 peberkorn. Der blev også tilsat lidt tørret timian.

Jeg brugte 1 hel flaske australsk shiraz til min sauce. (Sorry Julia, jeg bryder mig ikke specielt om fransk vin , det er pga atomprøvesprængninger, blå tænder og hovedpine). Et par dråber gastrik (reduceret balsamico og sukker) gav en fin afrunding og endelig skammelige mængder SMØR til montering.

Urterne sauteres i lidt olivenolie, overhældes med rødvinen og reducerer i ca 2 timer ved svag varme til ca halvdelen. Urterne sies fra og ½ L oksefond tilsættes. Endnu engang reduceres saucen til halv mængde ved svag varme. Derefter sies basen igen og afkøles.

Her er så de ca 4 dl sauce-base der blev ud af 1 fl rødvin og ½ L fond. 125 g SMØR skæres i tern og sættes på køl.

Sauce-basen koges op og monteres (piskes) med 125 g koldt SMØR (lidt af gangen). Der sker en emulgering og saucen bliver cremet og lækker.

Og så var der sauce.

BON APPÉTIT!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...