Kartoffelsalat - boostet med protein...

Denne salat er en meget mættende sag, som både kan serveres som selvstændig vegetarret, eller som tilbehør til kødretter. Selv smækkede jeg den sammen, til en sprødstegt kylling.

Den har det hele. Både grønt og kostfibre - og så masser af protein. Salaten består af 2 dele, nemlig en laber puré i bunden og selve kartoffelsalaten ovenpå.

Puré:

1 brik butterbeans

200g hytteost

4 spsk pesto

1 spsk citronsaft

Urtesalt

Friskkværnet sort peber

Dræn og skyl bønnerne. Blend bønner, hytteost og pesto sammen, til en homogen masse. Smag til med citronsaft, salt og peber. Lad den færdige puré, trække på køl, mens resten forberedes.

Kartofler:

1 kg kartofler

1 spsk olivenolie

Urtesalt

Friskkværnet sort peber

Kartoflerne vaskes, skæres i mundrette bidder, vendes med olie og krydderier - og bages møre I ovn/airfryer på 190°C i ca 25 min. Lad dem derefter køle til stuetemperatur.

Resten:

450g grønne bønner

1 brik belugalinser

1 spsk olivenolie

2 spsk æblecidereddike

1 tsk syltede sennepskorn/fuldkornssennep

Urtesalt

Friskkværnet sort peber

Lidt semi-dried tomater

Hakket persille

Kog de grønne bønner, i et par minutter. Køl dem ned i koldt vand og afdryp dem godt. Dræn og skyl linserne. Bland en vinaigrette af olie, eddike, sennep, salt og peber.

Bland kartofler, bønner og linser sammen med vinaigretten. Hak lidt semi-dried tomater og persille.

Jeg brugte de her tomater, hjembragt fra det tyske.

Smør den kolde puré ud i bunden på serveringsfadet. Læg kartoffelsalaten ovenpå. Drys med de hakkede tomater og persillen.

Ta-dah!

Brug hjemmelavet eller købt pesto - af persille, basilikum, ramsløg, løvstikke eller hvad du er til. Er hytteost ikke din ven, så brug skyr eller græsk yoghurt. De grønne bønner kan være enten friske eller frisk fra frost. Skift ud, suppler eller ret til - lav salaten som den passer til din smag.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Tak fordi du stadig læser med her.

Du er også velkommen til at følge med på Instagram her: Klidmoster.dk - og her, på Dagskosten, hvor jeg viser frem, hvad jeg spiser hver dag.

'Kammuslinger' - af kejserhatte... (Version 1)

Hvad skrev damen? Kammuslinger af svampe? Jaha, du læste helt rigtigt - man kan nemlig lave de lækreste små 'kammuslinger' af stokken fra kejserhatte. De har stået på min to-do liste i mange år, men jeg fik først fingeren ud, da jeg faldt over dem igen, her hos Vores jord - din køkkenhave (som lavede dem efter et avlertip fra Tvedemose) for et par dage siden. Her får du så mit take, på hvordan man kan lave 'kammuslinger' til veganere, vegetarer og os med livstruende allergi overfor de ægte bæster:

Små gyldne 'kammuslinger' - lige til at hapse, som de er, eller bruge i div retter.

De skønne kejserhatte dyrkes, som skrevet ovenfor, af Tvedemose - så dem tog jeg på jagt efter. Jeg erhvervede mig 2 pakker og udvalgte dem, med de største svampe. Jeg ville gerne ha' haft fat i nogle væsentligt større svampe - men vil, til enhver tid, vælge små økologiske, over store konventionelle fra et asiatisk marked. Jeg trøstede mig med, at der også findes bittesmå ægte kammuslinger. 

Svampene fik en tur med en blød børste - og blev skilt i hat og stok. Hattene blev gemt til en lille snack. Stokken blev skåret ud i 'kammuslinger'.

Jeg valgte at snitte dem, på den ene side, som jeg gjorde dengang jeg tilberedte rigtige kammuslingerne. Det er ikke kun en visuel ting, de får også mere snitflade til at suge marinade - og sprødere kanter, ved afstegningen til sidst. 

De små 'kammuslinger' kan enten koges 10 min og steges efterfølgende - eller blot steges. Eller gør som jeg, og kom dem i en marinade først.

Svampene har en virkelig god og umami-smag i sig selv - men den kan boostes yderligere. Jeg har skævet til marinaden, her hos The Edgy Veg, men kunne ikke skaffe hvid miso og tang, i Viby, på en søndag (Ja, det var naturligvis en uopsættelig idé, som på ingen måde kunne vente) - så jeg fandt på en anden løsning. 

Jeg havde nemlig noget på lager, som indeholdt tang: Mermaid's Bite. Det er et blandingskrydderi, bestående af fennikel, mynte, koriander, tørret havtang, chili og citronolie. Så den løb jeg med....

2,5 dl Herbamare urtebouillon 

2 spsk Tamari (hvedefri soya)

1 spsk olivenolie

1 spsk Mermaid's Bite

Det hele blev blandet sammen i en skål og fik lov at trække smag i en halv times tid, som var det en urte-te - og blev derefter hældt igennem en meget fintmasket si. Det er ikke strengt nødvendigt at si marinaden, men både urtebouillonen og krydderblandingen, indeholder mange fine partikler, som ville få de små 'kammuslinger' til at se lidt beskidte ud. Gør som du foretrækker....

De små 'kammuslinger' blev lagt i lagen, som jeg kom i en pose, for nemheds skyld. Og så røg de på køl. De kan fint trække smag, på nogle timer - men jeg lod dem ligge et lille døgn tid, som The Edgy Veg foreslår. Efter endt trækketid, blev de først drænet i en sigte og derefter duppet godt tørre i køkkenpapir. Og så var de små basser, lige til at brune af, på en varm pande, i en smule olivenolie - og en lille klat SMØR, hvis du er lacto-vegetar eller altspiser. 

De færdigstegte 'kammuslinger' fik et lille drys flagesalt - og et dryp fra panden. 

Og så var det blevet tid til det spændende øjeblik: smagstesten! Smager de så af kammuslinger? Nej, men de smager mildt af hav og salt, på en rigtig behagelig måde. Teksturen er lidt chewy, svampet (Well, obviously) og juicy.

Og se lige engang, hvordan den ser ud indeni. Hvis nogen viste mig det her billede, ville jeg tro det var den ægte vare. Det er officielt: jeg er imponeret. 

Mine kræfter var desværre så små, den dag, at den planlagte stir-fry (med nudler, rejer, 'kammuslinger' og syltede enoki) måtte udskydes til dagen efter. Det gjorde dem desværre virkelig kedelige at se på, da jeg endelig fik lavet retten, så den opskrift springer jeg over, for nu. Men det kan da lige blive til et smugkig:

Næste gang - hvilket bliver snart, kommer de til at shine i en lignende ret. Heldigvis smagte de stadig fortræffeligt, på trods at det lidt kedelige udseende. Den Høje Mad var også både imponeret og begejstret - og så ved jeg, at der er ramt plet. Konklusionen må derfor være, at 'kammuslinger' af kejserhatte er kommet for at blive....

Der komme flere ting med svampe, inden længe. Jeg har nemlig også leget med 4 bakker enoki, som jeg fik for en slik i den lokale biks. Halvdelen blev syltede og resten blev budt til bal i vaffeljernet. 

--------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige - hop af her, hvis du ikke er til det...

Selv om kræfterne er små og smerterne store, så kravler jeg meget i køkkenet, da det er en fremragende måde at distrahere mig selv. Der skal bare holdes en frygtelig masse pauser. Det kniber dog virkelig med overskud til at sidde ved en skærm, redigere billeder, skrive sammenhængende og forståelig tekst - og svare på kommentarer, når det så er publiceret. Efter det sidste indlæg, som havde været en ordentlig omgang, at få ud, klappede jeg helt sammen. Så bær venligst over med mig. Det er ikke fordi jeg ikke gider at svare, jeg har bare ganske simpelthen ikke ork til det - og bogstaverne flimrer på skærmen, når jeg forsøger. Men i den hurtige SoMe verden, kan det nemt tolkes som ligegyldighed, når man ikke svarer. Og så føler jeg ikke, at jeg kan poste nyt, før jeg har svaret på det gamle. Det er skruen uden ende. Det jeg skal arbejde med, er ikke at ha' dårlig samvittighed over.....hvilket er noget af et projekt.

Jeg trænger til sol, samvær, sjov og sprut - og fancy mad andre har lavet. Nu kan den vaccinations-invitation godt snart indfinde sig, så jeg kan komme UD og deltage i det pulserende liv, de fleste andre blev sluppet løs i, i går. Men jeg må blive pænt på min pind og vente. I dag skal jeg dog ikke til køkkens, men på badeværelset. Jeg har nemlig investeret i et oppusteligt Tubble badekar, så jeg kan få varmtvands-lindring herhjemme, når jeg har meget ondt. 

Bedste investering længe. Skulle ha' købt det sidst år, da mulighederne for at komme i varmtvandsbassin forsvandt....men bagklog, er det jo altid nemt at være. Nu er det her - og jeg knuselsker det. Jeg frygtede inden købet, at jeg skulle kile mig ned i det, da jeg jo er...æh...en kende bred bagtil. Alle bekymringerne var heldigvis forgæves, da der er masser af plads. Jeg har døbt det Klidmosters Tamrumsbad (som modsætning til vildmarksbad). Og nu vil jeg ud og fylde det, så jeg kan marinere som en anden kammusling....

Fortsat god dag, til dig der kom her forbi...
  

Chokoladetrøfler af 2 ingredienser + pynt...

Selv om helbredet hænger i laser, armkræfterne er små og overskuddet ikke-eksisterende - havde jeg liiiiiige et par idéer at prøve af, i anledningen af den forestående højtid. Det var den ene Anne Med Brillerne, der trykkede på knappen, ved at sende mig et link, til de her sjove 'trøfler' kun på kondenseret mælk og kakao. Dem prøvede jeg at lave (se nedenfor hvordan det gik....eller rettere, ikke gik). Jeg gik straks i tænkeboks og lavede min egen version, med rigtig chokolade - og en smule krymmel, hvilket pressede ingredienslisten helt op på 3. Så her får du opskriften, på nogle virkelig nemme chokoladetrøfler - som oven i købet er veganske og kan spises af alle.

Det ligner jo til forveksling havregrynskugler, men lad dig endelig ikke narre... 

I stedet for alm kondenseret mælk, som godt kan ha' en lidt særpræget bismag, valgte jeg kondenseret kokoksmælk - som egentlig var indkøbt til mine is, mini-kiksekage (hvis chokolademasse, jeg har skævet til her) og karameller. Jeg har købt det her, men har også spottet det i Kvickly. Det smager himmelsk og så er det vegansk - hvilket er en ekstra bonus! 

Og så til "opskriften":

200 g kondenseret mælk (alm eller kokos)

150 g mørk chokolade

That's it! 

Den kondenserede mælk kommes i en dyb tallerken og tilsættes hakket chokolade (eller knapper). Blandingen zappes i mikroovnen, i intervaller ca 20-30 sekunder, til chokoladen er smeltet og blandingen kan røres til en blank emulsion. Jeg har tilføjet en smule vinterkrydderi, hvilket giver et lille pift - det kan droppes, erstattes af lidt andet krydderi, et par dråber pebermynteessens eller sprut. Ønskes en lidt fastere trøffel, kan man tilsætte 50 g chokolade ekstra.

Den færdige masse, kommes i en lille fladt fad, foret med plastikfilm - og sættes på køl, i 4-5 timer.

Når massen har sat sig helt, kan man ved hjælp af plastikfilmen, løfte den over på et skærebræt. Skær pladen ud, i passende stykker og tril dem kortvarigt, så de bliver klistrede og krymmelsultne i overfladen.

Tril dem straks i det ønskede krymmel. Jeg valgte alm kokos, ristet kokos (ristet på mellemvarm pande under omrøring), guldkrymmel og købt nøddekrokant (som jeg dog droppede igen). 

Så snart trøflerne har fået krymmelfrakke på, skal de retur på køl. Ja, det er desværre deres svage punkt - for de vil smelte på et konfektfad - og skal derfor helst nydes kolde. Kæresten har ligefrem gemt nogen i fryseren, hvilket heller ikke er spor tosset. 

Virkelig nem konfekt - som kan spises af alle. Har allerede en ny version i støbeskeen, for de får hurtigt ben at gå på.

Og dem der med kondenseret mælk og kakao?

Det blev edderhakme noget hejs, som jeg fik et mindre hysterisk anfald over. Delte dem straks på bloggens Facebookside og bad om andres historier, om forfejlede ting - hvilket er utrolig sjov og tankevækkende læsning. Skraldespanden råbte efter det - men i bedste Stop Spild Af Mad stil, har jeg gemt det - og tænker det kan spises til pandekager og sårn. Om det er fordi jeg har brugt kondenseret kokosmælk i stedet for alm, eller om kakaomængden er forkert, eller om de arme arme ikke har kunnet røre nok - det ved ingen.....endnu. For jeg giver ikke op, men prøver igen!

Til gengæld har jeg givet op, når det kommer til plejer til jul. Det er tosseår har ikke efterladt ret meget ork, til spas og knas. Så der bliver hverken bagt Madam Mangors vaniljekærlighed (S-K-A-N-D-A-L-E), peberkage (Piv!) eller lavet konfekt. Jeg køber mig til det jeg har lyst til at spise - og ser på dagsformen, om der skulle være et lille projekt, som er umuligt at lade ligge til næste år.

Æh, faktisk har jeg i skrivende stund, endnu en lille ny ting klar - som måske/måske ikke rammer bloggen inden jul. Skal lige igennem et par lag af accept af egne begrænsninger først (og de dumme arme), da det, til trods for den frydefulde smag, er noget så fælt at skue.

Apropos fæl at skue - så købte jeg den her rædselsfulde julekjole, for et par år siden, i en gruppe for brugt tøj......og glemte alt om den, indtil i sidste uge. Nu bor jeg i den!

Og nu vil jeg ud og guffe et par chokoladetrøfler i mig, til en kop mælke-te. Fortsat god dag.....

Glaseret græskar med julekrydderier - et alternativ til brunede kartofler...

Ingen jul uden brunede kartofler....eller noget der ligner. Oprindeligt spiste man glaserede kastanjer til julegåsen, men da det var en bekostelig spise, blev de med tiden erstattet af de billigere kartofler. Men så skal man spise 2 slags kartofler og dermed 2 gange stivelse - og så er der plads til mindre and og sovs. Her får du noget sødt, krydret og lækkert græskartilbehør, som kan spises i stedet for brunede kartofler - uden at slå stivelsesbunden helt ud af en. 

Ja, visuelt er det ikke nogen fest - men det ser da autentisk brunt, brændt og juleklistret ud. Jeg overvejede at tage parisiennejernet i brug og lave fine kugler, men det ville give alt for meget spild. Men pyt med udseenet, det er smagen det handler om....

Du kan enten bruge butternut eller hokkaido. Det sidste giver sikkert, et flottere orange resultat. Der skal lidt dybde til, så der skal bruges brunt sukker - enten farin, mørk muscovado, alm sirup eller ahornsirup. Jeg har tilsat ganske lidt krydderi, for at booste sødmen og spille op, til det lidt fade græskar. Ønskes retten vegansk, skifter man blot til et vegetabilsk fedtstof.

Til 4-6 personer:

800-900 g græskar (skrællet vægt)
50 g SMØR
50 g mørkt sukker eller sirup
1/4 tsk vaniljepulver (kan undlades)
1/4 tsk st. nellike
1/4 tsk st. kanel
Salt
Friskkværnet sort peber

Skræl, flæk og skrab indmadden ud af græskarret. Skær det i rustikke chunks, der ikke er alt for små. Smelt sukker og SMØR sammen i en gryde. Det skal ikke koge, blot smelte. Tilsæt krydderier og køl blandingen let ned. Kom det udskårne græskar i et fad og hæld sukkerblandingen over. 

Rør grundigt, så massen fordeles jævnt. Sæt fadet i ovnen på 200°C og lad græskarstykkerne bage i sukkerblandingen, som langsomt bliver til karamel, i ca 35 minutter. Vend rundt, med en silikonedejskraber, 4-5 gange undervejs. De mister deres bid, men når lige nøjagtig ikke at smatte ud. Brug en hulske til at komme dem i en serveringsskål - og sæt dem på julebordet.

Sliksødme og smovs for alle pengene...

Det passede bare perfekt til min lille alternative julemiddag. Den bestod, derudover, af sprød and, små kartofler ristet i andefedt, andesauce, syltet rødkål (Wassim Hallals - da min egen først blev kogt i går) og min lækre friske rødkålssalat med frugt og pecannødder.

Kræfterne var små, så jeg måtte købe mig til en del af middagen. Er ved at lære, at det ER vejen frem - selv om jeg helst vil selv. 

Saucen fandt jeg i Netto - og den var ikke bare hæderlig, men virkelig lækker. Gik desværre forgæves efter en ekstra i dag. Anden skulle ha' været af den fedtkogte variant, men jeg magtede ikke at stå med det. I Lidl faldt jeg over en halv udbenet and, som jeg forsøgte mig med. Den var ok.....men jeg er blevet en kød-amatør, af at lave så lidt mad, så jeg havde købt alt for lidt. Der skulle ha' været en bakke pr mand....mindst!

Sidder du nu og tænker "Hmm, jeg har altså ikke fidus til det der græskar, men det lyder sgu meget spændende med de glaserede kastanjer" - så hæng lige på, lidt endnu, for dem har jeg også i ærmet - i 2 varianter:

Sukkerbrunede, kogte kastanjer - som tipoldemor lavede dem. Se opskriften lige her.

Og kastanjer, glaseret i karamel af ahornsirup. Se opskriften lige her.

Det er naturligvis ingen synd, at bekende sig til de helt alm sliksøde brunede fætre. Men springer du dem over, fordi du ikke kan udholde tanken om branket karamel, brandvabler og kartoffelsmat.....så lav dem i ovnen, ganske som græskarret her. Sådan en opskrift kan jeg ikke selv byde på, endnu - men du kan finde en lige her, hos Maden i mit liv.

Så skulle hovedrettens søde element, gerne være på plads. I det næste indlæg kommer der noget syrligt....nemlig årets julerødkål, kogt med bla portvin og muskatblomme...

Rødkålssalat til julebordet...

Den fede sulemad har godt af lidt syrligt modspil - og ikke kun det sursyltede. Her er det en knasende og frisk rødkålssalat, med saftig frugt og ristede nødder - som både pynter og smager. 

Salaten er anrettet på et fad, frem for i en skål, så man får en flot flade. Det giver en fint kulørt farvespil, på et bord der ellers er domineret af gyldne og brune nuancer. 

Salaten er temmelig simpel, og består af: rødkål, bredbladet persille, appelsin og pecannødder + en vinaigrette.  

Jeg havde ikke planlagt at skulle blogge opskriften (men et af de andre elementer fra middagen), så jeg har ikke taget billeder undervejs. Men gør sådan her:

Tænd ovnen på 200°C - og rist en god håndfuld pecannødder i 5 minutter. Lad dem køle af. 

Beregn ca 1 appelsin pr person. Skær skrællen af og skær dem i filetter, med en skarp kniv. Pres 'skrogene' og gem saften.

Snit en passende mængde rødkål fint (jeg bruger en mandolin). Kram kålen grundigt mellem hænderne og kom den i en frysepose. 

Lav en syrlig vinaigrette af den gemte appelsinsaft, lidt æblecidereddike, lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber. Hæld vinaigretten ned til kålen og ryst posen. Lad kålen trække på køl i nogle timer.   

Pil kernerne ud af granatæblet - se en video lige her, om hvordan det nemt kan gøres. Skyl, nip og hak en god håndfuld bredbladet persille. Og så er salaten klar til at samle.

Bland den marinerede kål med den bredbladede persille og læg den på et fad, i et tyndt lag. Læg appelsinfiletterne pænt ovenpå - og fordel nødderne. Drys til sidst med granatæblekerner. 

Og så er der spiselig pynt klar til julebordet. 

Salaten blev serveret til en lille alternativ julemiddag, i mandags. Jeg havde inviteret min eksmand på en bid mad - og forsøgte at lave en 'fin' middag, med de kræfter jeg nu havde. Det betød at jeg købte mig til noget af det og huggede en hæl....eller to. I stedet for brunede kartofler, lavede jeg glaseret græskar med julekrydderier, som var en kæmpe hit. 

Nå, men smæk en frisk salat på julebordet - og glæd dem som sætter pris på lidt nyskabelse, knas og friskhed. Forbered dig dog på stikpiller og onkelhumor, i form af 'Hø hø, skal vi nu spise dyrens mad?' eller 'Ligner jeg en grønthøster?'. Traditioner....de må godt pilles ved. 

Jeg har et par andre bud på salater, som også ville passe godt til, fra arkivet - og dem får du med her, helt uden beregning:

Grønkål, bagt græskar, syltede rødløg, æbletern, appelsinfiletter, granatæblekerner og ristede hasselnødder. Se den lige her. 

Rå rosenkålssalat med mandariner, gulerod, mandariner, dadler og ristede mandler. Se den lige her. 

Grønkål, pastinak, hokkaido, appelsin, peberfrugt, rødløg og græskarkerner. Se den lige her.

Rå rosenkål, appelsin, granatæble og ristede cashewnødder. Se den lige her.

Grønkål, ananas, figner, anissyltede rødløg, granatæblekerner og ristede hasselnødder. Se den lige her. 

Fennikel-æblesalat med juveler. Se den lige her. 

Næste indlæg skulle gerne blive glaseret græskar med julekrydderier. Jeg har også æbleflæsk med chorizo og mini-donuts med glaze på vej....

Ovnbagte pakoras med 2 fyldige salater...

Her kommer endnu en omgang vegetarmad, med smæk på både smag og farve. Menuen er inspireret af Simple Feast, som jeg brygger på et indlæg om (tester dog lige et par ekstra kasse i de kommende uger, for at ha' et større sammenligningsgrundlag først - men det kommer). Der skal nemlig vegetarmad på bordet, både når jeg selv kan lave det og når det er nødvendigt med hjælp udefra - så alle muligheder skal afprøves. Men i denne omgang, havde jeg selv lidt armkræfter at omsætte - og det blev til en ret så mættende middag:  

Ovnbagte pakoras på broccoli, en krydret kartoffelsalat og en salat af stegt grønt, på bønnepuré. 

Kartoffelsalaten først. 

I Plantorama i Egå, fandt jeg små nye økologiske kartofler (ikke danske endnu - er jo ikke millionær). Jeg købte 1½ kg, som skulle ha' været serveret til påskelam i søndags. Morten og Max skulle ha' mødt hinanden - og jeg havde glædet mig til at lave en lækker middag til os alle 3. Men ak, der kom et slemt fibro-flare i vejen, så lamsebamsen røg i fryseren til en anden god gang - og så stod jeg der med en masse kartofler.

What to do? Jeg valgte at sortere alle de mindste fra og koge for sig, som skulle forblive hele - og så koge lidt af de lidt større, som så skulle skæres igennem en enkelt gang.

Da salaten skulle serveres til pakoras, måtte den godt være lidt indisk-ish. Jeg lavede en dressing til kartoflerne af en ordentlig håndfuld bredbladet persille, ½ potte koriander, saften af ½ citron, urtesalt, friskkværnet sort peber, et skud Colombo Curry (koriander, gurkemeje, sennepsfrø, fennikelfrø, bukkehornsfrø, spidskommen, ingefær og sort peber) og 2 store spsk mayonnaise. Det hele blev blendet til en jævn dressing - som blev tilsat 1 stor tsk fuldkornssennep og smagt til med lidt ekstra citron. Den færdige dressing blev vendt med de afkølede kogte kartofler. Kartoflerne fik lov at trække smag på køl i et par timer, før salaten blev gjort færdig, lige inden servering.

Fyldet til kartoffelsalaten var asparges, cherrytomater og babyspinat. De fine asparges blev snittet og overhældt med kogende vand i 30 sekunder, inden de kom i koldt vand - cherrytomaterne blev blot skåret i skiver. ⅔ af spinaten blev lagt i et fad - og fyldet tilsat kartoflerne (gem lidt til pynt), som blev hældt ud over.

Lidt hakket koriander på toppen og så var den klar.

Den næste salat består af 2 elementer: en puré af hvide bønner og en top af lynstegte grøntsager. Jeg indrømmer blankt, at konceptet er tyvstjålet fra Simple Feast. Det er virkelig en smart måde at lave en mættende salat på.

Puréen er her på hvide bønner, men man kan i teorien bruge alle former for bønner og linser. Man kan toppe med råt, stegt, bagt eller grillet grønt - alt efter sæson og temperament. Også en glimrende måde at omsætte rester på. Her lavede jeg toppen af meget groft skåret spidskål, brune champignons og lidt rød peber - som fik et skud varme på en pande, i en smule olivenolie. Puréen blev lavet af en dåse bønner, som blev drænet og skyllet - og blendet *wroom wroom* med en stavblender, tilsat saften fra ½ citron, 2 spsk olivenolie, et skud urtesalt og friskkværnet sort peber. Den blev smagt til med en smule ekstra citron og smurt ud på et fad.

De lune, stegte grøntsager blev fordelt ovenpå - og der blev drysset med lidt persille + en blanding af nigellafrø og sort sesam (en rest fra SF).

Og så til de labre pakoras. Jeg er altså på Team Ovn (eller vaffeljern) når de skal på menuen, da jeg syntes de suger for meget olie på panden. Det plejer mest at være mine pakoras med blomkål jeg laver, men her forsøgte jeg mig med broccoli.

Broccoli, gulerødder, rød og gul peber, rødløg og koriander. Hvor meget af hver grøntsag, er mindre vigtigt - bare der er ca 500 g i alt. 

Broccolien blev delt i små buketter. Her brugte jeg kun floretterne (Yeps, det kaldes broccoliens mørkegrønne buketter - lækkert ord, ikke?) og gemte stokken til en anden dag. Et par gulerødder blev revet groft, peberfrugterne snittet mellemfint og løget ditto.

Denne gang blev dejen lavet helt uden kikærtemel, men på rent linsemel fra Linser for livet. Det er lavet på røde linser og er forarbejdet her i byen. For at gøre det nemt for mig selv, droppede jeg selv at riste krydderier og greb den færdigblandet Garam Masala i krydderiskuffen. Den består af kardemomme, koriander, spidskommen, sort peber, kanel, nellike og muskatnød - og givet et godt krydret spark. Dejen her passer til 500 g grøntsager:

3 dl linsemel

½ tsk bagepulver

1½ spsk Garam Masala

½ spsk gurkemeje

½ potte hakket frisk koriander

En håndfuld bredbredet persille 

Urtesalt

Friskkværnet sort peber 

Blandingen røres til en dej, med 2-3 dl koldt vand. Start med 2 dl og juster med ekstra, hvis det er nødvendigt.

Bland grøntsagerne sammen med dejen. Og så kan den enten bages som her, i rustikke klatter - eller presses ud på bagepapir i ringe. Det er jeg begyndt på, da det giver en flot form. Af den her portion fik jeg 10 store 'bøffer' - som blev bagt ved 250°C i 10 minutter - vendt og bagt yderlige 10 minutter.  

9 flade pakoras, på et fladt pakorafad. Synet er pyntet med koriander.

Og så var der en lækker vegetarmiddag at sætte på bordet.

Grøntsager med grøntsager til og med grøntsager på. Det var en meget mættende omgang og jeg måtte allerede give op efter 1½ pakora. 

Min kæreste var vildt begejstret for de grønne sager - og fik derfor resterne med hjem til dagen efter. Men det var kun resterne af den færdige mad. Der var stadig en del grøntsager tilbage. Jeg gik i Stop Spild Af Mad mode, et par dage efter og sørgede for at få brugt alle resterne - som blev til yderlige 2 salater:

De sidste kartofler blev kogt og pillet. Det sidste broccoli blev snittet i mundrette bidder og dampet ultrakort. 5 gulerødder blev høvlet i spåner med en tyndskræller og den sidste persille blev skyllet.

Kartoffelsalat med dampet broccoli og gul peber - og gulerodssalat med snittet spidskål, rød peber og karse. 

Kartoffelsalaten fik en dressing, blendet sammen af skyr, mayo, spinat, persille, koriander, hvidløg, sennep, citronsaft, urtesalt og friskkværnet sort peber - og fik de sidste tomater på toppen. Gulerodssalaten blev vendt med æblecidereddike, olivenolie og urtesalt - og fik et drys nigellafrø og sort sesam. 

Salaterne blev pakket ned og taget med op kæresten, som så spædede til med en pizza fra Oles Gård, til deling. Endnu et måltid, med mange grøntsager. Vi levnede af pizzaen. Ja, jeg er ligefrem nødt til at gentage det: vi levnede af pizzaen. Det var jeg noget overrasket over (men klager ikke, da jeg elsker kold pizza til morgenmad). 

Og snip snap snude, så er den grøntsagsfortælling ude... og jeg vil ud i det gode vejr. God mandag, til dig der kommer her forbi...