I tirsdags var jeg ude hos Sif til eftermiddagsthe og hygge. Vejret var godt, så jeg hoppede på cyklen. Da det var tid til at jeg skulle hjem, tog vi over i Kvickly og handlede. Uden for Tranbjergcenteret sagde vi farvel og jeg begyndte at cykle hjem af.....og BANG....5 meter nåede jeg inden jeg blev ramt af en bildør. Der stod en parkeret bil i højre side af vejen med snuden mod mig. Der stod et par der lige var stået ud af bilen på fortorvet ved siden af. I det jeg cykler forbi smækker deres barn, som jeg ikke kunne se på bagsædet, bagdøren op lige ud i mit styr. Jeg får et kæmpe smæk, stød og vrid i højre hånd, håndled og underarm. Der går ikke mange sekunder før smerterne begynder at slikke som flammer op af overarmen, halsen og ned af ryggen til skulderbladet. Jeg bliver dog nærmest blændet af smerterne og skriger FUCK flere gange meget højt. Ved et mirakel er jeg i stand til at få cyklen stabiliseret så jeg ikke ryger i asfalten og triller ca 5 meter før jeg rystende står af. Sif kommer løbende til og vi prøver at vurdere om jeg skal på skadestuen eller hvad.
Og bilens ejer og passagerer? De hverken siger eller gør noget som helst. De går lige forbi os, undgår øjenkontakt og går ind og handler i Rema 1000. WTF? De kunne da i det mindste ha' spurgt om jeg var ok eller sagt et eller andet. Det at blive ignoreret oveni var bare for meget. Havde jeg ikke haft så ondt ville jeg ha' konfronteret dem, men jeg tænkte bare på at komme hjem i en fart. Hvad ville du ha' gjort?
Det er jo ikke fordi der ikke var et bevis på hvor hårdt jeg var blevet ramt. Jeg tog også et billede af bilens nummerplade, som nu er bevis i sagen. Onsdag morgen ringede jeg til min læge og så tog det fart. Der er ikke brækket noget, men håndledet er forstrakt og forvreddet. Fingrene summer/sover og smerterne brænder op og ned at arm og ryg hele tiden. Det er nu meldt til både forsikringen og politiet, som tog sagen forbavsende alvorligt. Sidste nyt i sagen er at bilen ejer har vedkendt at det skete og jeg har fået hans oplysninger som jeg skal videregive til mit forsikringsselskab. Og da barnet der smækkede døren op er under 14 år, slipper de for en bøde. Nu skal jeg 'bare' ryste den grimme oplevelse af mig, lade være med at tænke hvor galt det kunne være gået og så komme ovenpå igen. Men hvordan skal jeg gøre det når jeg ikke kan bruge højre arm ret meget?I går aftes startede 'Gourmet Girafferne' op. Selv om jeg ikke kunne være med til at lave ret meget tog jeg af sted alligevel. Og det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde. Det var virkelig en god oplevelse. Der blev kun lavet 2 retter denne gang, da vi også skulle holde stiftende generalforsamling. Signe blev valgt som vores formand og det er hende og jeg der skal stå for maden (planlægning, indkøb, opskrifter og instruktion) næste gang. Vi er indtil videre 18 på holdet og der er plads til 24. Har du lyst til at være med, kan du tilmelde dig her.
Det var lækker mad og jeg glæder mig til selv at kunne være med. Jeg blev helt høj af stemningen, det var så fedt at være sammen med andre der også var nogle rigtige madører. Nu skal vi bare sammensætte en spændende 3 retters menu med udfordringer i til næste gang.
Det er virkelig svært at bevare nogen form for optimisme lige nu. At lege i køkkenet plejer at være det der får mig igennem de dårlige dage. Men regulære måltider kan jeg altså ikke lave. Den kylling jeg kogte i går, skulle ha' været tryllet om til kylling i karry - men det kan jeg ikke. Max er desværre for træt til at jeg kan 'fjernstyre' ham til at lave mad i dag, så det bliver bare kylling på rugbrød. Men jeg har alligevel en masse mad jeg kan blogge om i den næste tid, der er en hel mappe med billeder og opskrifter der bare venter på at se dagens lys.
Men nu står den på piller, sofa og film.