2 slags is: Romtopf & Ananas/lime med citronmelisse...

Nå, men skal vi så ikke i det mindste lege at det der det der 'sommer'? Jeg har i hvert fald lavet 2 nye is til samlingen som kan give lidt feriestemning i munden:

En fuldfed, sød spruttet sag på bærrene fra de sidste par års romtopf - og en liflig ananas/lime-flødeis med 'overtræk' (tænk Københavnerstang).

Vi tager den spruttede først:

For nogle år siden satte jeg en romtopf over. Det er lige dele blandede bær og sukker + en sygt masse rom. Jeg har taget af væsken, spædet til med forskellige slags rom og kommet flere bær, og mere sukker i, løbende. Der har været til div julefrokoster, min søsters polterabend - og til at dele ud af på Kulinarisk Sydfyn i forbindelses med Annes og mit foredrag i forrige weekend. Men så var det også slut.

Tilbage havde jeg så en stor bøtte blandede bær. Det er en skøn blanding af kirsebær (alm udstenede øko og amarena fra glas), brombær, hindbær, ribs, blåbær og jostabær (solstik). Farven er længe forsvundet og jeg fristes til at sige at de efterhånden mest af alt ligner Tollundmandens ranglebær. Men bruges skal de - i bedste Stop Spild Af Mad stil! Det er dog stærke sager - og skal man bruge dem til crumble eller marmelade, skal de spædes op med frisk bær.

Jeg iførte højre hånd en latexhandske og fiskede 350 g kirsebær fra. Ca 50/50 alm og amarena.

Men HOV - hvad gør man så his man ingen restbær fra romtopf har på lager? Jo, ser du: brug syltede bær og tilsæt en slat rom. Nemt, ikke?

Jeg fiskede 12 bær (amarena) fra til pynt og blendede resten med 150 g kondenseret mælk. Og så kiggede jeg på farven og krydsede fingre for at 2,5 dl fløde kunne gøre underværker. Det kunne det heldigvis.

Isen fik lov til at springe ismaskinen over og blev frosset ind direkte i en bøtte - uden omrøring.

Isen blev serveret i et afkølet glas, med lidt bær og en kvist citronverbena. Den er ikke NFG (Non Functional Garnish) men tværtimod et lille friskt pift til den søde og spruttede is. 

Og så til den liflige ananas/lime is:

Jeg fandt disse 2 smoothies (ananas, banan, kokos og citron) på dato i Kvicklys Stop Spild Af Mad køledisk. Planen var at lave drinks, men jeg stod pludselig der med en åben dåse kondenceret mælk, - og så kunne jeg jo meget passende lave is i stedet. Det kniber virkelig med kræfterne, så det der blev ikke taget billeder af processen.

2,5 dl ananas-smoothie 
200 g kondenseret mælk
2,5 dl fløde
Saften fra 1 lime
En håndfuld frisk citronmelisse

Bland smoothie, kondenseret mælk og fløde. Pres limefrugten og blend saften med citronmelissen *wroom wroom*. Lad blandingen trække 5 minutter og si bladdelele fra. Rør den aromatiske limesaft i isblandingen. Køl blandingen helt af og kør den i ismaskine ca 20 minutter. Har du ikke en sådan, fryses den ind i en bøtte - men omrøring hver halve time til den bliver 'sej'.

For at lave det labre 'overtræk' frøs jeg lidt smoothie i en flad skål, i et tyndt lag. Jeg forede den med film først. Da den var frosset ind, kunne den vippes ud af skåles og udstikkes i små cirkler. Man kan naturligvis bare fryse smoothien ind og kradse den løs med en gaffel som en granita. Men jeg ville gerne ha' det bid som rigtig 'overtræk' giver.

Den færdige is blev kuglet op i et afkølet glas - pyntes med en rigelig mængde at de frosne cirkler og et topskud citronmelisse.

Oh la la....den silkebløde is og det knasende 'overtræk. Det spillede! 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er ikke nogen hemmelighed at det ikke går ret godt i tiden - og jeg har skrevet noget hudløst ærligt om det lige her. Min fibro er helt ude af kontrol og jeg er sendt helt til tælling. Alt er en dag af gangen. Der er ikke noget overskud til at lave det vilde mad og hitte på - men jeg får da lavet lidt. Det er nemlig en god flugt fra tingenes tilstand. 

Dagens kræfter skal bruges på at komme i bad (det kræver flere kræfter end man kan forestille sig), tage tøj på, kravle over til en bus og tage ind på Memphis Roadhouse for at fejre Annes fødselsdag. Og så er det hjem på langs igen bagefter. Men jeg glæder mig sådan til at komme lidt ud, få noget godt at spise og hygge med mine venner. Det giver, om ikke andet, så plus på den mentale konto.

God torsdag til alle der kommer her forbi... 

Kulinarisk Sydfyn 2016...

Så er det atter blevet tid til Kulinarisk Sydfyn. I denne weekend strømmer godtfolk, fra nær og fjern, til Svendborg for at deltage i nordens største madmarked: 

Det er smagen og kvaliteten der er i højsædet. Overalt er der kælet for detaljerne. Stemningen er fantastisk, smagsprøverne rigelige og der er masser af skønne råvarer at købe med hjem.

Udover selve markedet, er der også spændende tiltag og aktiviteter for børn, DM i grill og foredrag på Kulinarisk Folkehøjskole. Foredragene er gratis - man skal blot booke plads lige her.

Foredraget Madbloggerne om Kærligheden til de Gode Råvarer lørdag kl 12:30, holdes af ingen ringere end Anne og jeg. Vi giver den gas med lysbilleder og røverhistorier fra bloggeruniverset - og deler lidt hjemmelavede lækkerier ud. Kom og vær med - jeg lover det bliver en fest! Book din plads her.

Igen i år er markedet fyld med spændende boder - se alle udstillerne her. Jeg ved allerede hvor jeg skal henvende mig for at købe lidt (meget) med hjem. Annes søde forlovede Tom henter os heldigvis på søndag, så jeg skal ikke nøjes med at købe det jeg kun selv kan bære. Bonus! 

Husk også at købe billet til Nordisk Ostefestival - som har åbent samtidig med madmarkedet. For blot 85 kr kan du få afgang til teltet og smage på alle ostene + vand, brød og en bette snaps. Du kan købe din billet lige her. Forudbestiller du en billet, kan du endda få adgang til teltet allerede i dag kl 18 - og smage på ostene sammen med dommerne + den dag du har bestilt billet til. Dælme en god deal der...

Hvad så - ses vi i Svendborg i weekenden?

Vil du med til italiensk vin- og vermouthsmagning d. 9/10?

Opdatering d. 5/10 - arrangementet er aflyst! 

Frøken Annes Køkken og Klidmoster arrangerer i samarbejde med JP Vin en vin- og vermouthsmagning i Aarhus fredag den 9. oktober. JP Vin er den danske importør af vine fra Bava og vermouth fra Cocchi, som begge vi madbloggere er meget begejstrede for. JP Vin har lovet at vise det ypperste i deres sortiment. 

Bava ligger i Piemonte hvor Anne og jeg var på besøg sidste efterår. 

LINE-UP:
Vi starter med, at gå på opdagelse i en verden af VERMOUTH! 4 forskellige typer fra Cocchi og efterfølgende vine fra bl.a. Bava: Thou Bianc Chardonnay, Albarossa samt Pianoalto Barbera d’Asti 2009.

Vi skal også smage lidt unikke italienske røde vine fra små udvalgte vinhuse. Vi afslutter naturligvis med lidt bobler, Cocchi Asti Spumante samt Rosetta Malvasia! 

TID & STED:
Kl. 19.00 til 21.30 og adressen er Stendalsvej 1, kld., 8210 Aarhus V. Der er gratis parkering og bus nr. 2A holder tæt på.

TILMELDING & PRIS:
Pris pr person kr. 250,- og der vil være en let anretning af pølse, ost og brød.

Skriv til anne(snabela)anneskoekken.dk med navn og antal personer OG betaling ved Mobile Pay på 51 96 28 77.

Tilmelding og betaling skal ske senest tirsdag den 6. oktober, eller først til mølle.

Efter en rundtur i vinkælderen hos Bava var der en kæmpe stor omstændig vinsmagning - med alt fra hvid, rød, bobler og vermouth.

Foto: Anne

Vi ventede spændt mens Hr Bava himself fortalte om de forskellige vine. Der var virkelig mange spændende vine imellem og flere spændende smagsoplevelser.

Foto: Anne

Og her er han så: Mr Bava. Og nu indtraf så et af de skelsættende øjeblikke i mit liv: vi skulle smage på vermouth fra Cocchi.

Mine forventninger var virkelig lave. Jeg tænkte at det nok var sådan noget mormor ville ha' drukket til en cerut mens hun hæklede. Men jeg skal love for at jeg hurtigt kom på andre tanker. For så snart den første dråber ramte mine læber var jeg solgt. Hvilken liflig og magisk eliksir - jeg måtte have mere!

Foto: Anne

Og mere fik jeg. Vi stødte nemlig på Cocchi igen på Salone del Gusto - Smagens Salon. Hjemme i Danmark igen fik vi hurtigt opsporet en forhandler af både vine fra Bava og vermouth fra Cocchi: JP vin.

På årets Kulinarisk Sydfyn mødte vi Peter Kirkegaard fra JP Vin, in person, som the man når det gælder Bava og Cocchi. Og det er ham der kommer og holder smagning med os d. 9/10 - så du kan godt glæde dig!

Sidst købte jeg godt ind - og jeg er sikker på at Peter har fyldt bilen godt op, så jeg kan få mere med hjem. Er nemlig gået helt tør. Og hvad kan vermouth så bruges til - udover at drikke rent som aperitif? 

Uha, jeg er blevet ret forfalden til en Aperol Negroni. Det er 1 del Aperol, 1 del gin og 1 dl Cocchi Torino. 

Letbitter og liflig.

Den hvide Cocchi Americano er perfekt til en klassisk Martini. Her i en dirty udgave med 4 del gin til 1 del vermouth, 1 spsk lage fra syltede oliven og 3 oliven.

Og den smukke Cocchi Americano Rosa er her brugt til en Pink Dirty Gibson: 4 del gin til 1 del vermouth, 1 spsk lage fra syltede perleløg og 4 perleløg.

Skal du med? Jeg håber vi ses!

Skriv til anne(snabela)anneskoekken.dk med navn og antal personer OG betaling ved Mobile Pay på 51 96 28 77.

Tilmelding og betaling skal ske senest tirsdag den 6. oktober, eller først til mølle.

Opdatering d. 5/10 - arrangementet er aflyst! 

Flødekysset orecchiette med hummer og ærter...

Har får du en lille ekstravagant pastaret, som spontant opstod søndag eftermiddag. Aftensmaden skulle bare ha' været et par stykker rugbrød, men før jeg fik set mig om var der alligevel gang i potter og pander - dårlige arme til trods. 

Det blev til en himmelsk omgang pasta i en cremet tomatiseret sauce med en håndfuld ærter og kødet fra en hel lille hummer. 

Jeg havde et ærinde i den lokale Rema 1000 (JA - det var noget med ispinde) og faldt over en lille hummer til blot 25 kr. Sådan en fyr fra frost er gerne lidt sej og derfor ikke egnet til at spise som den er - men den kan sagtens bruges i en ret som denne. Jeg havde økologiske ærter på frost, laktosefri fløde + en citron på køl og orecchiette i skabet. 

Den lille hummer på ca 350 g blev tøet op. 

Det var en hun med masser af rogn (koral), som er det røde til venstre. Kødet blev pillet ud af halen og kløerne. Brug ørepropper hvis du har katte. Der var godt nok ikke ret meget kød - men lige nok til en egoportion.

Tarmen blev fjernet fra halen og den blev skåret i skiver. 

Jeg har haft økologisk løg- og hvidløgspulver med hjem fra New York. Det er godt når man ikke har friske ting på lager. Det labre tomatpulver fra Sæberiet på Ærø, fandt jeg på Kulinarisk Sydfyn. Fløden blev varmet langsomt og og kogt let ind - og tilsat lidt af alle 3 slags pulver. Erstat med finthakket løg, presset hvidløg (sauteres sammen først) og lidt tomatkoncentrat. Saucen fik lov at simre sagte mens pastaen kogte.

Jeg kogte 175 g orecchiette i ca 18 minutter. 

I mellemtiden ryddede jeg lidt op i køleskabet. Der fandt jeg to små rester af flødeost, indkøbt da jeg lavede den japanske cheesecake. Det var blevet til at par stykke knækbrød og nu røg resten så i saucen, i bedste Stop Spild Af Mad stil, sammen med saften fra en lille citron, urtesalt og friskkværnet sort peber. En lille håndfuld ærter og hummerkødet blev tilsat saucen, sammen med den afdryppede pasta. Efter 2 minutters småsnurren var retten klar til anretning. 

Et drys dild havde været prikken over i'et! 

Uhm, sikke en lækker cremet sag. Ikke for flødet i udtrykket, for tomatpulveret og syren fra citronen holdt fedmen fint i skak. 

Men det var en fesen hummer. Og jeg har noget virkelig godt at sammenligne med. For på turen til New York fik jeg fantastisk hummer hele 3 gange:

Først på Eleven Madison Park som del af en 17 retters frokost. Den blev indtaget sammen med 2 danske kvinder, Eva og Anne-Maria, bosiddende derovre. Her var det SMØR-pocheret hummer med mælkebøtte, ingefær og 2 fuldfede saucer. Restauranten har 3 Michelinstjerner og bruger kun lokale råvarer. Det er det dyreste måltid jeg nogensinde har købt mig til, men også en af de største gastronomiske oplevelser.

Jeg var inviteret med hjem til Anne-Maria i Connecticut i et par dage bagefter, mens Max var til Maryland Deathfest. Her blev jeg forkælet SÅ vildt. Jeg skal nok skrive mere om det på et tidspunkt. Se lige hvad jeg fik den sidste aften: en hummer på 7 pund, kun til mig. Jeg må med skam erkende at jeg måtte levne! 

Dagen efter tog jeg toget retur til New York - og havde fået denne lobster roll med til toget. En kæmpe croissant med en hel hummer i - som blot var pillet, skåret i bidder og vendt med en smule god mayonnaise. Ih, du altforbarmende...

Fik jeg forresten fortalt at vi skal til New York allerede igen til næste sommer? Det glæder jeg mig for vildt til - og sparer op alt hvad jeg kan. Det kommer til at koste nogle afsavn og deltagelse i færre arrangementer - men det gør ikke noget. Vi ved nu hvordan vi kan bo billigere derovre, endda med et lille køkken. Jeg var nemlig ved at gå til, dels over at bo på hotel i 14 dage og  over ikke selv at kunne lave mad med alle de fantastiske råvarer jeg faldt over. 

Og nu må jeg heller komme ud af døren, for det er i dag jeg skal ha' røntgenfotograferet mine arme og lagt blokader i skuldrene. Er godt nok spændt på hvordan de næste par dage udarter sig...        

Pasta med flødekyssede svampe og sorte trøfler...

Så er jeg hjemme igen, efter en skøn mini-ferie i Italien. 4 dage i Piemonte med alt hvad den kunne trække - det var ikke en badeferie, men en ædeferie. Milano, Barolo, Asti, Torino og Alba - og mange små byer indimellem. I Alba var vi på trøffelmarked og jeg købte et par stykker med hjem (mere om det nederst) - og i forgårs gik jeg i køkkenet og lavede denne enkle, men helt fantastiske pastaret:

Økologisk pappardelle med cremede svampe og masser af sort trøffel.

I Alba købte jeg 5 små sorte trøfler (3 til mig og 2 som var bestilt af en veninde), en pose tørrede porcini-svampe (Karl Johan), en pose chokoladetrøfler og en flaske olie med hvid trøffel. Klog af skade ved jeg nu at jeg skulle ha' købt 5 STORE sorte trøfler og mindst 1 hvid. Må vist hellere begynde at spare sammen til den næste tur. Oh well, det gjaldt derfor om at få det bedst mulige ud af det jeg havde købt...

Jeg lagde ud med at vælge en anden slags paste, men ændrede planer undervejs. Resten var tørrede svampe, skalotteløg, brune champignon, fløde, persille og trøffel.   

Halvdelen af de tørrede svampe blev overhældt med kogende vand og fik lov til at trække i ca 30 min.

Væsken blev drænet fra og gemt - det er den mørke væske i glasset bagerst. De udblødte svampe blev hakket groft. De brune champignons blev renset og snittet i tynde skiver. Et enkelt skalotteløg blev snittet meget fint og jeg fandt en smule SMØR + 3 dl fløde frem. 

Lidt SMØR blev smeltet og tilsat en smule olivenolie - og løgene blev sauteret bløde uden at tage farve deri. De brune champignons blev tilsat og sauteret med til de havde smidt alt væske. Vandet fra svampene blev tilsat - og fik lov til at koge helt væk. Der blev tilsat fløde, som fik lov til at koge ind mens resten blev gjort klart.

I stedet for den lange paste, valgte jeg den her pappadelle. Den blev kogt i vand så salt som Middelhavet. Og så til det sorte guld:

Man kan købe et trøffeljern, der høvler fine skiver. Sådan et ejer jeg ikke, men jeg valgte i stedet at bruge mit rivejern fra Microplane. Uha, men heldigt nok havde jeg investerede i en svampebørste for et par år tilbage - og VIDSTE at den nok skulle komme i brug....før eller siden! Den lille sorte knold blev børste grundigt før jeg høvlede den på jernet.

Ta-dah: høvlet trøffel for ca 50 kr. Edderhakme luksus.

Jeg var desværre gået forgæves efter økologisk parmesan i Super Brugsen i Jægergårdsgade - og måtte tage til takke med Grana Padano. Tja bum, det var hård italiensk ost.

Den fik en tur på samme jern - og der røg straks en håndfuld ned til svampene.

Den kogte pasta blev vendt med i de flødekyssede svampe sammen med lidt af kogevandet - og der blev smagt til med rigeligt sort peber og en smule salt.

Det er ikke en pastaret der sejler i sauce - men den er på ingen måde tør.

Der blev drysset med friskkværnet sort peber, resten af den revne ost og de høvlede trøfler.

Ja ja, og som den pyntesidse jeg er, fik den et drys persille - både for smag og for at få retten til at 'poppe' visuelt. Totalt i orden aftensmad.

------------------------------------------------------------------

Tilbage til Alba og det berømte trøffelmarked. Der var SÅ mange mennesker i byen at vi nærmest gik i gåsegang fra bilen til markedet. Vi stod i kø for at komme ind på markedet, som lå midt i byen. Efter at ha' betalt ved indgangen kom vi ind i det store telt - og så ramte den kraftige duft af trøfler en som en knytnæve i næsen. SMAK!

Det er de hvide der var de mest kraftige. Og det er nu de er i sæson. Men de koster spidsen af en jetjager - så jeg undlod at investere i en (stor fejl!).

I stedet købte jeg lidt af de små sorte. De var mere venlige i prisen.

Sådan ser en sort trøffel ud indeni. Jeg har brugt 1 til pastaretten, 1 til at parfumere risottoris og polenta, ½ til at lave trøffelSMØR og resten til at få 3 æg til at smage himmelsk. Der skal nok komme nærmere beskrivelser og opskrifter efterhånden som projekterne bliver afviklede.

Men først skal jeg komme mig. For sådan en tur har sine omkostninger. Fibromyalgi og aktiv ferie rimer ikke rigtigt. Jeg er et stort blåt mærke og har rasende fibro-influenza. Men sådan er betingelserne og jeg fortryder INTET. Det handler om at få sat ind på oplevelses-kontoen. Jeg har virkelig fået en ordentlig en på opleveren - og har grædt, grint, spist og drukket til den store guldmedalje. Anne og jeg delte værelse - og vi havde en fest. Vi var 24 af sted sammen og jeg syntes virkelig at jeg har lært nogle dejlige mennesker at kende. Glæder mig til at gentage succesen om 2 år (og begynder allerede at spare samen nu).

Nu kravler jeg under dynen med varm te med honning, Kleenex med balsam, mine dejlige katte og en masse serier på tv. Hvis jeg magter det vil jeg lave en trøffel-risotto til aften - ellers bliver det suppe fra fryseren. Nu får vi se...