Pastasalat med avocado-fetadressing...

Pastasalat er for mig en rigtig 80'er ting - som man enten elsker eller hader. For mig handler det om at pastaen er kogt perfekt og der er dressing nok på. Der er ikke noget værre end tør, udkogt og kold pasta *gyyyys*. Her får du mit bud på en utrolig cremet pastasalat med masser af smag. Den kan varieres i det uendelige og serveres med forskellige ting i - og til. Her er den på dag 1, serveret med rejer - og på dag 2, til en omgang saftige frikadeller. 

Men først selve pastasalaten:  

Idéen til den opstod, da jeg lavede den kolde spaghetti-salat med avocado og røget laks - for avocado er bare vildt godt til at lave dressing af. Det giver både protein, sundt fedt - og en pragtfuld cremet konsistens.

Jeg valgte at gå helt old school og bruge majs, ærter og rød peber - den, for mig, forhadte trikolore fra barndommen. Så vidt jeg husker, brugte min mor ærter fra dåse, som intet godt gør for nogen ret. Her fandt jeg små fine ærter fra frost, sprøde majs fra dåse og en kødfuld rød peber.

Min søster sværger til farfalle (sommerfugle eller sløjfer) til pastasalat - men jeg foretrækker hul pasta som de her fusilli. De skal koges perfekt al dente i godt saltet vand og derefter afkøles lynhurtigt i koldt vand, så de ikke 'koger' videre  Den afkølede pasta kommes derefter i et dørslag, hvor den drypper helt af. Jeg kogte 300 g. Og så til dressingen.

Jeg brugte løvstikke, da jeg havde noget på lager - men basilikum, bredbladet persille eller dild vil også være godt. Jeg havde en 'pelset' citron til overs, hvor skallen var brugt til disse 2-farvede kyskager. 

200 g feta fast hvid ost (jeg brugte Puck)
2 avocadoer
2 dl mælk
Saften fra 1 citron
En håndfuld krydderurter
1 fed hvidløg
Urtesalt
Friskkværnet sort peber

Først blendes feta ost, avocado, mælk, citronsaft og krydderurter *wroom wroom* til en homogen masse. Der tilsættes derefter revet eller presset hvidløg, salt og peber. Og så er den klar til brug.

Og ja, du vil kigge på den og tænke "den er alt for tynd og der er ALT for meget til den mængde pasta". Men jeg kan berolige dig med at den har den perfekte konsistens - for feta kan et tykningstrick, som de fleste der har lavet fetadip kan nikke genkendende til. Den sætter sig nemlig ret meget, når den kommer på køl. Og med hensyn til mængden - nykogt pasta kan virkelig suge til sig. Og den her pastasalat skal være cremet og lækker - også på dag 2. 

Det skal lige tilføjes, at dressingen også er fremragende til en kartoffelsalat eller som dressing 'on the side' til en alm blandet salat.

Den kogte afkølede pasta vendes i dressingen og sættes på køl i en times tid, så den kan få lov til at sætte sig lidt.

I mellemtiden gjorde jeg grøntsagerne klar. Den røde peber er salatens eneste sprøde element, så brug endelig en hel (jeg havde desværre kun en halv). Majskernerne drænes og ærterne tøes op i koldt vand.

Tag lidt ærter fra til pynt - og bland de resterende grøntsager i salaten. Og så er den cremede pastasalat klar til at blive pyntet og serveret.

De sidste ærter bruges som pynt. Jeg havde et træt forårsløg liggende, hvor den grønne del blev snittet til drys. En smule af den krydderurt man har brugt, vil også være godt drys.

På dag 1, tog jeg ca ⅓ fra og brugte til en version med rejer.

Jeg brugte rejer fra frost. Bruger du dem fra lage, så udvand dem lige kortvarigt, så den der 'lagesmag' forsvinder. Tag lidt af rejerne fra til pynt og vend resten i pastasalaten.

Pynt med rejerne og lidt mere af det grønne. Dårende dejlig aftensmad.

Og en meget passende portionsstørrelse til et hovedmåltid.

På dag 2, spiste jeg den anden ⅓ til frokost, med 2 smilende æg og et stykke ristet rugbrød til - og gemte den sidste ⅓ til aftensmaden, som skulle spises til en omgang nemme frikadeller. 

Dem flikkede jeg sammen af:

400 g hakket øko-gris
1 æg
½ dl mælk
1 dl blendede havregryn
3 spsk hakket løvstikke
1 tsk løgpulver
1 tsk urtesalt
friskkværnet sort peber

Det hele blev blandet godt sammen og formet til 12 frikadeller. De blev stegt af i en 50/50 blanding af olivenolie og SMØR, til de havde en fin stegeskorpe - og blev derefter stegt færdige i ovnen på 175°C til de havde en kernetemperatur på 75°C (ca 8 minutter).

Dælme dejlige deller. Halvdelen røg direkte i fryseren, til dårlige dage.

Dagens middag: frikadeller med pastasalat og en hurtig tomatsalat. 80'erne ringende, men jeg tog den ikke....havde for travlt med at spise. 

Det kan være svært at være en husholdning på 1 person. Man skal lave en mængde der er værd at blogge om - og ikke mere end det kan nå at blive spist. Det har taget noget tid at ramme den helt rigtige formel, men nu er det vise endelig ved at lykkedes. Men jeg tror dog at der kommer til at gå lang tid før jeg skal ha' pastasalat igen....

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I går havde jeg Anne på besøg. Hun var så sød at tage badeværelset for mig, når jeg nu er uden hjemmehjælp i en periode. Og sørme om hun ikke også farvede mit hår. Se lige hvad hun havde med til mig: en fødselsdagskurv, fuld af rare sager.

En stor æske Mon Cheri (som jeg har et nærmest unaturligt forhold til), Amber fra Summerbird, lakridser med mint fra Bülow, tørshampoo til mørkt hår, en isterningbakke til store terninger og en flaske Hanami gin med kirsebærblomster. Oh la la...

Jeg bød på en bid aftensmad fra Teriyaki Sushi.

Vi er nemlig begge helt vilde med deres sushiburritos, som de er landets eneste forhandler af - og jeg havde bestilt 3 til deling.

2 med crispy ebi (indbagt reje) og 1 med laks i teriyaki-sauce. 1½ pr mand er meget passende til aftensmad.

En sushiburrito er en hybrid mellem en makirulle og en burrito med fyld. Yderst er der tang og ris, som en makirulle - men fyldet består at masser af sprød salat, agurk, rød peber, teriyaki-sauce og chilimayo + det valgte protein. Jeg har allerede spist en del af dem - og er virkelig fan. Må nok hellere lave en version til bloggen - så jer udenfor Viby J også kan smage.

Desserten var et par stykker af dem her...

Efter Anne var taget hjem, satte jeg mig til tasterne for at få dette indlæg færdigt. Jeg skulle naturligvis ha' en bette G&T med min nye gin. Lidt sjovt med en japansk inspireret hollandsk gin med en engelsk tonic (Feever-Tree) - serveret 'spanish style' i et italiensk glas. 

Om 3 uger skal Anne og jeg på venindetur til Svendborg - og på Kulinarisk Sydfyn. Det er en årlig begivenhed som jeg ser rigtig meget frem til. Det bliver min 'sommerferie' - så det skal jeg forsøge at gemme nogle kræfter til. Der er dog lige et par spændende ting jeg skal først. På onsdag er jeg inviteret til en mælkesmagning, med efterfølgende middag, på en af byens nye Michelin-restauranter - og så er der jo NorthSide i næste weekend. Igen i år, er jeg blevet krediteret og skal ud og kigge på deres økologiske mad. Målsætningen er 100% økologi i år - så det gælder jeg mig helt vildt til opleve. 

Og nu vil jeg simpelthen trække det digitale stik ud og chille sammen med kattene og alt det grønne. God pinse til alle der kommer her forbi...  

Saftig karbonade med flæskesværspanering...

Af og til får jeg en voldsom trang til en virkelig laber karbonade - af godt kød, med knasende sprød panering og saftspændt som bare pokker. I onsdags blev den trang så voldsom, at jeg måtte give efter for den.... 

Godt øko-kød: tjek! Sprød panering: tjek! Saftspændt midte: tjek! 

Jeg foretrækker helt klart at panere i panko-rasp. Det er 'grov' japansk rasp, lavet på brød bagt med strøm (så det ingen skorpe får = maksimal udnyttelse af krummen). Modsat alm rasp som er knust tørret brød, er panko lavet på revet friskt brød som efterfølgende tørres. Det kan købes i asiatiske butikker og større supermarkedskæder - eller du kan lave dit eget hjemmelavede panko. Men ak, min firbrohjerne havde glemt at jeg havde brugt resten af min beholdning til et andet projekt - og så var gode råd pludselig dyre.

*Ping* sagde det dog - for var det ikke noget med at LCHF folket panerede i slagterbolcher? Og jeg havde faktisk en rest glemte, kedelige (man fristes til at skrive slappe i sværen) flæskesvær på lager, som i bedste Stop Spild Af Mad stil ville være perfekt til formålet. Jeg måtte lige forbi Kim på Grill & Kokkerier for at se hvordan og hvorledes. Og det viste sig at være helt ligetil - den puffede svinehud skulle blot blendes og bruges i stedet for rasp.

Jeg formede 2, ret flade karbonader, på hver 200 g. Intentionen var at gemme den ene til dagen efter....men sådan kom det altså ikke lige til at gå.

Grillsmølfen blender sine svær helt fint, som til alm rasp. Men når jeg nu fik efter en panko-feel, valgte jeg at blende det af to omgange *wroom wroom* til henholdsvis fint og groft 'rasp' - og blande det.

Karbonaderne blev vendt i sammenpisket æg, tilsat urtersalt og friskkværnet sort peber - og vendt i de knuste flæskesvær. Jeg var ikke helt tilfreds med resultatet her, men de fik en formaning og flere svær klappet fast i kanten - og så gik det meget bedre.

Karbonaderne blev stegt af i SMØR. De skulle ha' været gyldne, men mit SMØR brunede lige lovlig meget (Ja, jeg havde travlt på Twitter samtidigt). Men så længe det bare bruner og ikke branker, er jeg tilfreds - og det skal lige siges at den ikke så så mørk ud IRL. De fik lige 30 sekunder på fedtsugende papir inden servering. I mellemtiden havde jeg lavet lidt garniture til:

Der var en masse rester fra grøntsagsskuffen + en fennikelknold jeg havde købt sammen med kødet tidligere på dagen.

The usual suspects: fennikel, løg, gulerod, squash, rød peber og bladselleri. 

Det hele blev snittet i passende stykker. Fennikel, løg og gulerod blev sauteret i en smule olivenolie til det var sprødmørt - og fik derefter et par dråber vermouth, samt salt og peber. De øvrige grøntsager kom ved og fik et par minutters varme også. Der var en smule basilikum tilbage fra den grillede salat, så den hakkede jeg og smed i til sidst. 

Det blev ret så dejligt lunt tilbehør. Og manglede der blot den sprøde hovedperson.

Og så var der mad. Jeg endte med at spiste næsten alle grøntsagerne og 1¾ karbonade. Ups. Kunne simpelthen ikke styre mig. Blev ved med at gå ud og hente en lille luns af den sidste. Resten af aftenen blev tilbragt på sofaen, i aflåst sideleje. Og jeg vidste at det ville ske...men. Empirisk indlæring *pffff*

Og så tager vi lige den her en gang til: hvad er en karbonade (carbonade) og hvad er en crepinette (krepinette)? 

En karbonade er en 'hakkedreng' af svin eller kalv/svin - som har panering alt efter egn og tradition. En crepinette er traditionelt en oval frembringelse af rent svinekød blandet med brødkrumme udblødt i fløde. Navnet stammer fra gammel tid hvor det var hakket kød blandet med 'noget' pakket ind i crépine som er det fedtnet der er en del af bughinden på en gris. Fedtnet er ret spændende at arbejde med - man kan nemlig lave pakker af det med alt muligt sjovt fyld - og selve nettet smelter væk under tilberedningen. 

Har du en anden mening, må du meget gerne anfægte mine udsagn - men bak det lige op med dokumentation, tak. 

Oksefrikadeller med pitabrød, kikærte-dip og salat...

Ret nr 2 fra måltidskassen var pitabrød med oksefrikadeller, salat og humus. Jeg prøvede virkelig at holde mig til opskriften, men det lykkedes ikke helt. Det var rigtig retromad for mig, for jeg spiser meget sjældent pitabrød - og når jeg gør er det oftest som tilbehør. En hurtig søgning her på bloggen viser at jeg faktisk kun har lavet et eneste med fyld i alle bloggens 6 år.  

Det blev et meget mættende og lækkert måltid. Og nogle helt fantastiske saftige oksefrikadeller.

Da jeg pakkede kassen ud i mandags, konstaterede jeg at kødet var pakket dagen før og skulle opbevares ved max 2°C. Det betød at enten skulle bruges med det samme eller en tur omkring fryseren. Og da jeg jo valgte at bruge fisken først, blev det den sidste løsning. Opskriften dikterede frikadeller, salat, en cremefraichedressing og humus. 

Jeg vurderede at det ville blive for 'vådt' med begge dele - og valgte i stedet at lave en hybrid: kikærte-dip.

½ ds afdryppede og skyllede kikærter, 1 stort fed revet hvidløg, ½ tsk spidskommen, saften fra ½ citron, en smule salt og 3 store spsk cremefraiche.

For at give den et ekstra lille spark, tilsatte jeg ½ tsk stødt chipotle (røget rød jalapeño). Der blev stukket en stavblender i *wroom wroom* og det blev blendet til en homogen dip. En god håndfuld persille blev blendet kortvarigt med til sidst. Dippen kom på køl for at trække smag, mens jeg lavede resten.

Frikadellerne skal udover det der ankom i kasserne (optøet kød, løg, hvidløg og spidskommen) indeholde mælk, æg, havregryn, salt og peber.

 Jeg havde kun meget grove gryn på lager, så de fik lige en tur i minihakkeren først.

250 g hakket oksekød
1 æg
½ dl letmælk
½ dl havregryn
1 lille fintrevet løg
1 fed revet hvidløg
½-1 tsk spidskommen 
Salt og friskkværnet sort peber.

Det hele røres til en ikke alt for fast fars. Jeg bruger min håndmikser med dejkrogene. Farsen fik lov til at trække 20 minutter.

Man kan vælge at stege oksefrikadellerne på panden, men jeg foretrækker at gøre det i ovnen. Så skal jeg ikke være over dem hele tiden. Jeg formede farsen til 9 kugler som blev trykket lidt flade (de vil trække sig sammen under stegning og få den perfekte frikadelleform). Har du ikke en slip-let plade som her, så brug bagepapir eller en silikonemåtte. Bag dellerne ved 200°C i 10-12 minutter på hver side.

Og så til salaten. Der skulle bruges iceberg, tomat og agurk. Jeg sneg en gulerod med i blandingen (og fortryder nu at jeg ikke også nuppede et lille rødløg).

En smule salat blev strimlet fint. Guleroden blev høvlet i bånd med en tyndskræller og snittet endnu tyndere. Halvdelen af agurken fik fjernet kernerne og blev snittet i tern, sammen med 1 tomat. Salaten blev vendt sammen med en smule hvid balsamico og et par dråber citronolie.

Og så var der salat, kikærte-dip og færdige frikadeller.

Der var 2 pitabrød med i kassen. Det ene røg i fryseren og det andet i ovnen for at lune på eftervarmen. Jeg stænkede det med lidt vand først.

Det er mig en fysisk umulighed at spise et fyldt pitabrød. Det går altid galt. Så jeg flækker det bare igennem og bruger det som en bolle. Underen fik først et generøst lag kikærte-dip.

Der blev toppet en god portion salat ovenpå. 

Der kunne lige være plads til 3½ frikadelle. Endnu en portion salat kom på - og til sidst overen, også smurt med dip.

Sådan, sikke en moppedreng!

Resten af salaten og dippen blev serveret til. Og jeg må indrømme at der kun var 3 frikadeller tilbage da jeg pakkede væk - og de kom straks i fryseren til en anden god gang.

I morgen dikterer menuen stegt kyllingeoverlår med indisk rispilaff. Og den opskrift kommer jeg til at pille en del ved. 

Det er lidt en udfordring for mig med den kasse - for jeg plejer ikke at spise ret mange hurtige kulhydrater. Og nu har jeg allerede fået kartofler og hvedebrød - og i morgen er det hvide ris og i overmorgen kartofler igen. Nu ser jeg lige hvordan min mave reagerer og så kan det være jeg bliver nødt til at snyde lidt og bytte risene ud med quinoa - og kartoflerne med blomkål.

Risene kan holde længe på tørlageret og kartoflerne kan jeg fyre af på lørdag. Der har jeg nemlig inviteret Max på Valentines middag, som består af stenbiderrogn, jomfruhummer, røget laks, en kæmpe porterhouse steak af krogmodnet okse og bearnaise. Jeg har revet mig og købt hele pakken samlet hos Skagenfood. Max er så god til at invitere mig ud og forkæle mig - så nu er det min tur til at give lidt igen.

Og nu må jeg hellere få gjort noget ved køkkenet, så det er klart til i morgen....

Maden på NorthSide 2013: Del 3...

Der var godt med gris at få på NorthSide. Ud over Hanegals Gourmet Hotdog og sandwich med kamsteg var der dem her:

Pulled pork er jo det nye sort. Og jeg skal love for at der var kø.

En stor bolle med smørmør trukket gris, bbq-sauce og hjemmelavet coleslaw.

Jeg fik smagsprøver på både grisen og slawen. Grisen var lavet med dry rub, stegt i 12 timer, hevet og blandet med bløde løg og sauce. Lækkert og saftigt, men der var ingen smag af grill eller røg. Coleslawen har jeg desværre ikke noget pænt at sige om. Den var lavet på snittet kål og agurk - og en meget smagløs dressing. Det er mig en gåde hvorfor man har valgt at bruge agurk. Den safter jo, mister sin sprødhed og bliver underlig blød på kort tid - og bidrager med intet smagsmæssigt.   

Det negative: "Meget skuffende smag", "Grotesk lidt kød" og "Aldrig mere, det der er ikke pulled pork". Positivt: "Perfekt til mine tømmermænd", "Saftig og lækker" og "Jeg skal have en til i morgen".

Drudenfuss (som også laver hotteren) kastede sig også ud i at servere pulled pork:

Det gjorde de i form af en Nordisk Döner.

Som ham her ytrede: "Der er meget mere kød i den her end den anden - meget mere mad for pengene". Og der har han jo ret i.

Det er også en kæmpe sag: et kvart pidebrød (du ved, de runde tyrkiske med nigellafrø på toppen?), snittet kål, rå løg, en god portion pulled pork og en dusk persille.

Negativt: "Kødet er tamt og alt for fint trævlet", "Hvad sker der lige for alt den nederen persille?" og "Den mangler sgu noget krudt". Positivt: "Dejlige sprøde grøntsager", "Bedste mad her" og "Dejligt med noget der ikke svømmer i dressing".

Hvis pulled pork er det nye - så må frikadeller være det gamle....eller klassiske. Og de var sørme også at få:

For i denne bod kunne man, ud over økologiske pommes frites (til lageret slap op og de blev erstattet af almindelige) købe kæmpe deller med kold kartoffelsalat.

Sådan en blev jeg budt på. En kæmpe basse af hakket halv og flæsk - mere af det første end det sidste. For at holde den glutenfri og ekstra saftig var den lavet med havregryn. Og stegt i 2 slags fedtstof "så den får den rigtige mormorsmag". Og den havde den helt rigtige smag. Kartoffelsalaten var også rigtig god - og tilsat fuldkornssennep som jeg jo har et blødt punkt for.

Negativt: "Alt for dyr", "Man får kun 1" og "Fuck, den er kedelig". Positivt: "Mormor ville have været stolt", "Den holder hele vejen" og "Nøj, sikke en god frikadelle".

Der var også andre deller at få - her i form af en sandwich:

Desværre en af dem jeg ikke fik set nærmere på. Men boden var godt besøgt og kunne desuden tilbyde pommes frites og toast.

Jeg fik dog en ret underholdende snak med denne australske fyr. Han forsøgte at være morsom og gav mig fingeren da jeg tog billedet af boden. Jeg gik resolut hen til ham og han troede at nu skulle han ha' skæld ud. Hæ, han tog fejl. Det blev til løst og fast om musik + mad. Han var meget imponeret over Danmark og festivallens udbud generelt.

Og så skulle han posere med sine pommes frites.

Yndigt! Der skulle simpelthen sveller til, for som han meget praktisk sagde (og jeg oversætter) "Der skal kulhydrater og fedt til for at kunne bære en ordentlig ølbrandert". 

Uh, og så er der Kejserriget som lige skal med her også. De havde nemlig også deller - dog af lam.

 

Dem fik jeg kun snakket lidt med - det var nemlig planen at jeg skulle ha' været forbi dem søndag. Men sådan skulle det jo ikke gå. Kejserriget diskede op med lækre lammedeller, lune estragon kartofler og rødbedesalat (som du kan ser her hos Gastromand) og en coq au vin som jeg havde set frem til at smage. Men så kan jeg jo heldigvis bare smutte forbi på Vesterbro Torv en dag og spise hos dem - eller håbe de kommer tilbage på NorthSide til næste år.

Smagte du på noget af det i indlægget?