Quinoa-spaghetti med svampe og bacon...

Af og til er det bare nødvendigt med et godt skud pasta. Det er nemlig noget af det bedste comfort food der findes. For nylig har jeg fundet en ny variant, lavet på quinoa og ris - som er et godt alternativ til pasta på hvede, hvis man har cøliaki eller andre issues med gluten. 

Her får du en rigtig laber pastaret med cremede svampe og bacon....masser af bacon. Og den bacon har fået en ganske særlig behandling, men mere om det længere nede. 

Retten startede som et Stop Spild Af Mad projekt. Der var nemlig en del svampe tilbage fra min polenta-vaffel med flødekyssede svampe - og jeg tænkte straks at de ville gøre sig strålende i en pastaret.

Det er lidt et strech at kalde det for quinoa-spaghetti, for det er lavet af 75% ris og 25% quinoa.

Det er den glutenfri paste, jeg endnu har fundet, der minder mest om helt alm pasta - både i tekstur og smag. Mens pastaen kogte, lavede jeg resten. Svampene blev varmet og tilsat en smule af kogevandet fra pastaen - og smagt til med lidt ekstra revet ost og friskkværnet sort peber.

Og så var det tid til at stege bacon. Jeg havde fået fingre i det her, som jeg var spændt på at smage. Og skulle det så steges på panden? Nej - det skulle da i vafflejernet...

Jeg har nemlig fundet ud af at de tynde vaffelplader (nr 5) til mit Snack Collection jern, er eminente til at stege bacon på. Det tager kun ca 5 minutter at stege en hel pakke og man undgår at få stegeos overalt. Den eneste ulempe er, at man ikke kan gemme det afsmeltede baconfedt, men må tørre pladerne af med fedtsugende papir mellem hver stegning. You win some, you loose some...

Den nykogte paste blev vendt med de cremede svampe.

Den vaflede bacon blev brækket i stykker og fordelt over.

Lidt ekstra revet Havgus og et drys frisk timian - og så var der aftensmad. Oh yes....

Der kommer mere vaflet bacon i mit påsketema - og mange andre ret så sjove vaflede ting. I dag har jeg f.eks en rest take-out som jeg vil forsøge at vafle.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Wow, det er helt overvældende med alt den respons der er kommet på, her på Facebook, til det her billede jeg lagde op i søndags.

Jeg havde skrevet følgende tekst til: 

"Var virkelig ude og give den fuld gas i går. De Brune Riddere holdt Sovsetopmøde - med en hemmelig frokost, stegt flæsk i stedet for chips, en officiel ceremoni hvor vi alle blev slået til riddere (ja, der var et sværd involveret - nej, ingen kom til skade), middag på Memphis Roadhouse og ufattelige mængder alkohol...

Det er egentligt den slags jeg, på ingen måde, burde udsætte mit fibroplagede hylster for, for prisen bliver rigtig høj her de næste dage. Men ved du hvad? I går havde jeg det FEDT, min sygdom simrede på det bagerste blus, mens jeg LEVEDE og morede mig kosteligt. Og når jeg engang er kommet mig fysisk, forhåbentlig senest torsdag, så vil jeg ha' nogle pragtfulde minder fra en surrealistisk og helt igennem laber dag.

Og se lige hvor fin jeg var - havde med møje og besvær rullet håret op på curlers for at få lige fylde i fehåret og pudret kinderne en smule. Fuck begrænsningerne ind i mellem - og husk at så længe der er LIV er der HÅB....og SMØR!"

I skrivende stund er det nået ud til 10.908 - og har fået 256 likes og 33 kommentarer med på vejen (og en enkelt hater-mail, som dog straks blev arkiveret lodret). Formålet med oplaget var at sætte fokus på vigtigheden af at more sig selv om man er kroniske syg - og så tage de konsekvenser det giver bagefter.

Og jeg skal love for at det har haft konsekvenser. Ligger nu her med ondt overalt, høj feber, forkølelse, ondt i halsen og slædehundehoste. Mit svage immunforsvar kan slet ikke klare sådan en voldsom bytur. 

Fibromyalgi er en svær størrelse at takle - men det er altså noget jeg har, det er ikke den jeg ER!   

Klidmosters kylling i cola...

Jeps, kylling i cola - du læste helt rigtigt! Indrømmet, det lyder som en lidt tarvelig ret - men med det rigtige twist og gode råvarer er det altså en virkelig lækkerbisken. Tænk blot på det som en sur/sød sag, med colaen som det søde element. Den her version udviklede jeg da jeg stod i lære som gastronom og ENDELIG havde lokket min chef med på den.  

'Kinesisk' kylling i cola med masser af grøntsager, serveret med gul quinoa, ristede peanuts og koriander. Det er verdensklasse! Da jeg lavede retten første gang havde jeg brugt ca 1 år på at plage for at få lov til at lave den. I et svagt øjeblik overgav min læremester sig, men opstillede et par regler: 1) retten skulle ha' en bestemt 'stram' smagsprofil. 2) retten skulle kunne indeholde en masse grøntsager - og 3) retten skulle tage sig flot ud, både på buffeten og på tallerkenen. Ja tak, Chef! Efter at ha' tænkt over det i et par dage, var det at den kinesiske sur/sød-idé tog form. Retten blev serveret for 350 personer - og der blev spist op. Det var en bragende succes. Og nu er det på høje tid at den bliver indlemmet i min opskriftssamling her på bloggen.

Den originale opskrift er udviklet med Coca Cola - men til denne har jeg valgt økologisk cola fra Naturfrisk. Brug den cola du foretrækker.

Den her opskrift passer til ca 250 g kylling. Og igen, brug den kylling du føler for.

Grøntsagerne kan være lige hvad man har lyst til, blot der er godt med variation i farverne. Ingen 'brun klat på tallerken' her. 

Mit valg faldt på gul og rød peber, gulerødder, forårsløg og broccoli. Et andet godt valg havde været kinakål, som er overraskende god i den her slags retter.

Det hele blev snittet i små mundrette bidder. Jeg gemte lidt at det hvide fra forårsløgene til saucen. Og så til selve smagsgiverne.

Cola, tamari (hvedefri soja), chilisauce (Schiracha), frisk chili, hvidløg, stjerneanis, citron og ingefær. Hmm, måske foretrækker du en mere nøjagtig opskrift?

5 dl cola
3 spsk sojasauce
3 spsk friskpresset citronsaft
Et stort stykke frisk ingefær
3 fed hvidløg
1 spsk Schiracha
Chili efter smag
3 stjerneanis
Det hvide fra ca 2 alm forårsløg eller 4 små

Kyllingen skæres i strimler og vendes med lidt chili, hvidløg og ingefær.

Saucen startes op ved at opvarme en gryde med 2 tsk olie. Den resterende chili, ingefær og hvidløg, sauteres sammen med det hvide forårsløg - uden at tage farve. Colaen, sojaen og citronsaften kommes ved sammen de de 3 stjerneanis. Blandingen simrer ved svag varme mens resten gøres klart.

I stedet for ris, valgte jeg at servere quinoa til. Den blev kogt i 15 minutter sammen med et brev Yellow Rice fra Mill & Mortar.

Kyllingen blev sauteret i en smule olie på en hed pande og sat til side. Grøntsagerne fik et godt skud varme inden de fik selskab af kyllingen.

De 3 anisstjerner blev fisket op og saucen jævnet med en smule arrowroot. Du kan også sagtens bruge en smule majsstivelse. Saucen var helt perfekt sur/sød/stærk - og er den ikke det, kan den nemt justeres.

Saucen blev derefter hældt over til grøntsagerne og kyllingen. Retten fik lov til at simre et par minutter og så var den klar.

Den gule aromatisk quinoa fik pillet de hele krydderier fra. 

Til at drysse med, havde jeg lidt frisk koriander og ristede peanuts. Og så var det tid til at anrette.

En ring af gul quinoa dannede bunden.

Det blev toppet godt op med den lækre colakylling.

Et drys koriander - og så var der mad. Er du ikke til Djævels Sæbeurt, kan den nemt erstattes med et drys af det grønne fra et par forårsløg.

Træk mig nu baglæns ind i fuglekassen! Jeg havde fuldkommen glemt hvor godt det var. Max var på besøg og ligeledes begejstret. Helt klart noget jeg skal lave igen.

Som sagt, så er det en slags sur/sød med colaen som det søde element. Jeg kan dog også levende forestille mig at den må kunne laves på f.eks ananasvand. Hov, det lyder som et nyt projekt - I like it!

Sodavand i mad - hot eller not?

Svampetærte med bøffelmozzarella...

I denne uge har jeg bestilt Vegetarkassen + Svampeposen. Svampene havde jeg på forhånd bestemt skulle bruges til en tærte og en risotto. Tærten først:

Det blev en rigtig fyldig måltidstærte med saft, kraft og ost.....masser af ost.

Svampeposen indeholdt 3 bakker svampe: østershatte, portobello og kejserhatte.

Jeg tog alle østershattene, 2 kejserhatte og en enkelt portobello. Resten blev gemt til risotto.

Halvdelen af østershattene blev revet i strimler med fingrene for at give lidt tekstur til tærten, resten af svampene blev hakket mellemfint. For at tilføre tærten lidt ekstra protein og fylde kom jeg 100 g kogt quinoa i (som jeg havde i fryseren). Et stort løg blev skåret i tynde ringe og en håndfuld nødder hakket groft.

Nødderne blev ristet på en tør pande.

Se lige det her moster af en bøffelmozzarella. Den vejer hele 265 g. Jeg spottede den nede i Il Mercantino i Mejlgade i fredags og måtte bare ha' den med hjem.

Lidt af osten blev skåret i tern og en smule parmesan blev revet. Løgene blev brunet let i olivenolie og sat til side. Alle svampene blev ristet i olivenolie og krydret med 4 fed presset hvidløg, hakket rosmarin, salt og peber.

Svampene blev kølet lidt af og vendt med quinoa og løg.

Og tilsat de 2 slags ost og de hakkede nødder.

4 æg blev pisket sammen med 2,5 dl sødmælksyoghurt + salt og peber. Æggeblandingen blev rørt sammen med fyldet og kom i en forbagt tærtebund.

Resten af osten blev hevet i store stykker og fordelt på toppen. Tærten fik ca 40 minutter på 185°C.

Jeg valgte at tage den ud så noget af osten var gylden og resten smeltet. Den fik lige lov til at stå og sætte sig lidt på køkkenbordet mens jeg lavede en hurtig salat.

Lidt plukket grøn hovedsalat, 4 store cherrytomater i både og en lille bakke klippet daikonkarse blev vendt med lidt olivenolie og æblecidereddike.

Og så var der mad. Jeg spiste 2 stykker af tærten + alt salaten. Resten blev gemt til de følgende dage.

Dagen efter fik jeg den kold til en tidlig frokost.

Og hen på eftermiddagen stak jeg et rundt stykke ud og spiste varmet med en hurtig tomatsalat til. Da jeg nåede aftensmadstid i går var der ikke nok tilbage til et helt måltid, så jeg lavede risotto (med broccoli, svampe og gedeost) i stedet for. Resten af tærten gemte jeg til i dag hvor den blev et element i en vegetarisk brunch.

I aften skal jeg så ha' risotto igen. Jeg tog nemlig halvdelen af risene fra i går da risottoen har næsten færdig. Jeg aner ikke hvad jeg skal komme i af fyld, men jeg kan nok finde et eller andet i skabe og skuffer.

Men nu står den altså først på bagning af vandbakkelsesfastelavnsboller. Sæt i gang!

Snapt og stærkt...

For 3. dag i træk stod menuen på oksekød. Der var nemlig stadig en tynd skive rib-eye tilbage fra lørdagens bøf orgie og da jeg så fandt et lille ekstra stykke mørbrad i fryseren, var lige nok til en hurtig ret i wokken.  

Spicy oksekød m/kokosmælk og dampet sort quinoa.

Kødet blev skåret i strimler og marineret i 1 spsk karrypasta (økologisk vindaloo), 1 spsk rapsolie, en rød chili og 1 fed hvidløg i tynde skiver. Det var det sidste fed jeg havde i huset, men jeg havde lidt ramsløg som kunne vendes i til sidst for at give lidt ekstra smag.

Den sorte quinoa skal skylles grundigt inden kogning. Frøene er nemlig dækket af et bittersmagsstof (saponiner). Kom rigelig koldt vand i en skål og gnid frøene mellem håndfladerne for at vaske bitterheden væk. Tilberedning: 1 del quinoa til 2 dele vand + lidt salt. Bring vandet i kog med salt og tilsæt quinoaen. Lad frøene simre møre under låg, ved svag varme, ca 15-20 minutter. Læs meget mere om quinoa her.

Grøntsagerne var alt godt fra bunden af grøntsagsskuffen. Jeg rejser jo i morgen, så der skulle ryddes op. Det blev til ½ hoved sommerkål, 1½ rød peberfrugt, 2 gulerødder, 2 nye rødløg og 8 gourmetbønner. Først svitses kødet af 2 omgange og stilles til side. Grøntsagerne får også en tur inden kødet tilsættes, 1 ds kokosmælk hældes over og der smages til med salt, peber og et par dråber citronsaft. Inden servering vendes retten med de snittede ramsløg.

I dagene der kommer skal jeg finde ud af hvordan jeg skal blogge fremover. Jeg har tilmeldt mig et par gastronomiske tiltag og det syntes jeg forpligter lidt. Men mon ikke det bliver noget med maden øverst og så det private nederst, så kan dem der kun læser med om maden, hoppe fra når det er læst. Men meget mere om det senere, nu skal jeg ind til byen og spise brunch. 

Og som den 'Crazy Cat Lady' jeg nu er, må jeg lige sige til Trixie Belle: Tillykke med dagen, din gamle katte-kælling. 12 år og still going strong - katten der kører på lige dele sindssyge og kylling. Og ja, du skal nok få alt det kylling du kan proppe i dig senere!